2025-11-26 22:54:53

Arsenal satte Bayern München på plads

Arsenal blev det første hold til at slå Bayern München i denne sæson, da London-mandskabet tog en 3-1-sejr i Champions League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

ARS

3 - 1

BMU

22'
10
Jurrien Timber
Mål
32'
11
Lennart Karl
Mål
69'
21
Noni Madueke
Mål
77'
31
Gabriel Martinelli
Mål

To af Europas bedste mandskaber stod over for hinanden på Emirates Stadium i London onsdag aften.

Værterne fra Arsenal havde fået en perfekt start på Champions League med fire sejre i fire kampe. Det samme var tilfældet med gæsterne fra Bayern München.

Et sandt topbrag, som også leverede stor underholdning.

Arsenal var bedst i kampens indledning, da Mikel Artetas tropper stod godt i defensiven og gav Bayern problemer i offensiven.

Keeper Manuel Neuer kom i hvert fald på overarbejde i den engelske hovedstad, men efter 22 minutter kunne Bayerns sidste skanse ikke længere stå imod.

Arsenal fik her sit allerførste hjørnespark, og så vidste man godt, hvad klokken havde slået.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Arsenal satte Bayern München på plads
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Gennem sæsonen har London-mandskabet været uhyre farlige på dødbolde, og det var de også her, da Bukayo Saka sendte bolden ind i panden på Jurrien Timber.

Der var faktisk hele tre Arsenal-spillere, som stod klar til at heade bolden i mål, men Timber fik fornøjelsen, og så var hjemmeholdet i front med 1-0.

Bayern svarer igen
I denne periode havde Bayern München store problemer.

De blev presset af Arsenal, mens Vincent Kompany og co. slet ikke kunne skabe nogle chancer. Men det blev der lavet om på efter 33 minutter.

Joshua Kimmich slog her en fantastisk diagonalbold til Serge Gnabry, som på sin tidligere hjemmebane nemt kunne servere bolden for fødderne af Lennart Karl.

Den 17-årige komet kunne derfor afslutte et fremragende angreb ved at sparke udligningen til 1-1 ind i netmaskerne.

I anden halvleg havde begge mandskaber sejren inden for rækkevidde, men Arsenal formåede at sætte sig på kampen.

Manuel Neuer måtte derfor hive flere store redninger frem efter pausen.

Med en halv time igen stoppede Neuer Cristhian Mosqueras hovedstød tæt under mål med en vanvittig refleksredning, og derfor holdt han Bayern inde i kampen.

Hvem kan stoppe Arsenal?
Arsenal blev ved med at presse på, og belønningen kom da også, da Emirates Stadium gik amok efter 69 minutter.

Her blev hjemmefansene forkælet med et flot holdmål, da Arsenal simpelthen splittede Bayerns defensiv ad med flere afleveringer.

Til sidst blev indskiftede Riccardo Calafiori spillet fri i venstre side og sendte et skarpt indlæg ind i boksen til Noni Madueke, som kunne flugte bolden i mål til 2-1.

Scoringen kom kun 30 sekunder efter, at Calafiori var kommet på banen, og så var Arsenal på sejrskurs.

Bayern München har ikke tabt i hele denne sæson, men de kunne ikke gøre noget i London, da Arsenal lukkede og slukkede i slutfasen, hvor Gabriel Martinelli blev sendt i dybden.

Her lykkedes det for brasilianeren at komme forbi Manuel Neuer, som var kommet meget langt væk fra sit mål, og så kunne Martinelli score et af karrierens nemmeste mål.

Det blev kampens sidste scoring, og dermed formåede Arsenal at slå Bayern München med 3-1 i Champions League.

Bayerns første nederlag i denne sæson, mens at det var endnu en sejr til Arsenal i Champions League. De topper nu ligaspillet med 15 point i fem kampe.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

ARS

3 - 1

BMU

22'
10
Jurrien Timber
Mål
32'
11
Lennart Karl
Mål
69'
21
Noni Madueke
Mål
77'
31
Gabriel Martinelli
Mål
Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce