
Sporting tog tirsdag imod Arsenal i Champions Leagues kvartfinale.
Her var de uden Morten Hjulmand, der sad ude med en karantæne, men det skulle ikke vise sig at blive et stort problem - lige indtil kampens absolutte sidste minutter.
Det portugisiske mandskab formåede nemlig at holde måltavlen på 0-0 frem til kampens tillægstid, hvor Kai Havertz dukkede op og afgjorde sagerne.
Hjemmeholdet kom bedst fra land, da den tidligere FC Midtjylland-spiller Ousmane Diomande spillede bolden op gennem kæderne, hvorfra Maximiliano Araujo smadrede bolden op på overliggeren.
Efterfølgende fik Arsenals Noni Madueke også lov til at smage på træværket, men det var ellers ikke et opgør, som ligefrem havde et hav af store muligheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter en time troede Arsenal, at de havde fået gang i måltavlen, da Martin Zubimendi fra distancen fik bolden i kassen, men det skulle hurtigt vise sig, at der var offside i opspillet.
Det var dog ikke tilfældet knap 30 minutter senere, da føromtalte Havertz fandt plads i feltet og skød bolden i kassen til 1-0 efter en sublim stikning i dybden.
De to mandskaber skal afgøre, hvem der skal i semifinalen i næste uge, når de igen mødes i London.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Arsenal
Sporting CP
Champions League




























