




Benfica nedlagde tirsdag FC Midtjylland med 4-1 i den første af to Champions League-kvalifikationskampe i tredje runde.
Portugisernes cheftræner Roger Schmidt var godt tilfreds med det, han så fra sit hold i kampen.
- Jeg er selvfølgelig glad. Vi skulle tage det gode arbejde og selvtilliden fra opstarten med på banen i en kamp, der ikke var nem, og det gjorde vi, siger Roger Schmidt til klubbens hjemmeside.
- Midtjylland var ikke nogen nem modstander at spille imod, de er meget stærke fysisk og forsvarer sig med mange spillere bag bolden, mens de lurer på omstillinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Roger Schmidt fastslår, at intet er afgjort endnu trods et godt udgangspunkt for portugiserne.
- Det her var kun første skridt. Vi fik et godt resultat, men ingen er afgjort, og vi kan ikke slappe af i Danmark. Midtjylland vil gøre alt, hvad de kan for at score tidligt næste tirsdag og kæmpe 90 minutter på hjemme, så intet er afgjort.
Returkampen spilles på tirsdag i Randers.