Thibaut Courtois spillede en stor kamp, da Real Madrid onsdag aften slog Manchester City 3-0 i Champions League.
Selv om den belgiske målmand stjal fokus undervejs i opgøret med flere store redninger, havde han også overskud til at sende en tanke til Tottenham-målmand Antonin Kinsky, der kom i modvind i tirsdagens opgør mod Atletico Madrid.
Den 22-årige tjekke lavede to store brølere og blev taget ud efter blot 17 minutter.
Det var noget, som Thibaut Courtois havde bemærket.
- Jeg har sendt den unge mand en privat besked, fortalte Courtois, ifølge Sporza.be.

Artiklen fortsætter efter billedet

Den belgiske stjernemålmand ved nemlig selv, hvordan det føles at begå fejl på den store scene.
- Jeg lavede også fejl, da jeg spillede i Atletico og Chelsea, og da Messi engang sparkede to bolde mellem benene på mig, fik jeg også en masse lort for det.
- Det var ikke så slemt som for ham, men jeg ved, at det kan være meget svært. Jeg har sagt til ham, at han skal se det som en læring. Han har talent og skal bare blive ved med at arbejde hårdt. At han startede kampen betyder i øvrigt, at træneren havde stor tillid til ham, understregede Real Madrid-stjernen.
Kinsky blev som nævnt taget ud efter 17 minutter, og den beslutning har Courtois delte følelser omkring.
- Det var svært, for ellers kunne han have spillet en virkelig god kamp bagefter, og så havde ingen længere talt om de fejl.
- Men at være målmand er bare en svær position. Vi er så sårbare, og det er ikke altid let. Når vi laver fejl, bliver det som regel straks til et mål, sluttede han.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Tottenham
Real Madrid
Champions League





































