2022-09-22 19:20:01

Efter CL-kaos: Liverpool indsender 8.500 beviser til panel

Liverpool meddeler i en officiel udtalelse, at klubben har samlet 8.500 vidneudsagn fra fans omkring afviklingen af Champions League-finalen i Paris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Champions League-finalen mellem Liverpool og Real Madrid på Stade de France forløb som lidt af et organisatorisk kaos, hvor kampen blev udskudt med 30 minutter.

Mange Liverpool-fans har berettet om utrygge og ubehagelige scener i området omkring indgangen til stadion, hvilket har fået UEFA til at nedsætte et uafhængigt panel.

I en officiel udtalelse til klubbens hjemmeside sætter klubbens administrerende direktør Billy Hogan ord på behandlingen af sagen.

- Vi bad fansene om at indsende deres vidneudsagn allerede tilbage i starten af juni. Billeder, videoer, alle slags beviser samt referencer. Vi følte, at det var meget vigtigt at samle information til det uafhængige panel.

- Vi er ekstremt glade for, at panelet har anmodet om at vi sender informationen til dem. Vi har talt om det før, men hvis vi snakker tal, så har der været over 8.500 indsendte vidnesbyrd.

Begge holds fans berettede om utrygge scener i området omkring Stade de France, hvor flere blev overfaldet og berøvet af lokale unge.

 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0