


Paris Saint-Germain var favoritter i opgøret mod Sporting.
Det var da også dem, der i høj grad dominerede kampen, men de stod efter opgøret tomhændet tilbage.
Det portugisiske hjemmehold vandt nemlig med 2-1, selvom PSG spillede sig frem til mange muligheder.
Det var derfor også en ganske irriteret Luis Enrique, som dukkede op på pressemødet efterfølgende.
- Vi var frustrerede, og jeg var den mest frustrerede af alle, for jeg forstår mine spillere. Vi tabte, fordi det er en lortesport, fodbold er lort. Vi tabte mod Paris FC, spillede uafgjort i Bilbao, og i aften på samme måde. Jeg er vant til det.
- Det er frustrerende, og jeg kan forstå mine spillere. I (journalister, red.) kan lide resultater og kritik, men jeg vil gerne lykønske mine spillere. Jeg er meget stolt af dem, siger Luis Enrique ifølge L'Équipe.
Artiklen fortsætter efter billedet

PSG-træneren havde en simpel forklaring til, hvorfor de tabte tirsdagens Champions League-kamp.
- Det er meget nemt at forklare. Det er fodbold. For mig var det klart vores bedste udekamp i denne sæson. Vi dominerede modstanderen, men for mig er der ikke kun ét hold på banen. Vi fortjente at vinde denne kamp, men sådan er fodbold. Skuffende, meget uretfærdigt.
- Men man skal score for at vinde kampe. Jeg er meget stolt af mine spillere, af holdet. Det er den indstilling og den karakter, man skal have for at spille på udebane. Jeg er meget fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden. Med denne karakter er vi fortsat konkurrencedygtige.
Paris Saint Germain møder Newcastle United i sidste kampe af ligafasen i Champions League.
En sejr i den kamp vil andet lige sikre franskmændene en plads i top-8.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
PSG
Sporting CP
Champions League








































