Tirsdagens FCK-kamp er lidt mere speciel for angriber Orri Oskarsson.
Den unge FCK-angriber står nemlig over for sin far, Oskar Hrafn Thorvaldsson, der er træner for Breidablik, som FCK møder i Champions League-kvalifikationen.
Oskarsson fortæller til det islandske medie Fotbolti, at det giver kampen lidt ekstra.
- Det er spændende og sjovt at skulle møde et islandsk hold. Jeg skal ikke bare møde min far, men det bliver sjovt.
- Det er meget mærkeligt. Det var ikke noget, jeg havde set for mig, da vi var sammen i Grotta (islandsk klub, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det giver kampen noget ekstra, men det er stadig elleve mod elleve. Det er lidt en kliché, men vi skal gøre det færdigt mod Breidablik.
- Jeg ville ikke møde ham til at starte med. Jeg ønsker det bedste for ham, så derfor ville jeg ikke møde dem, fortæller Oskarsson til Fotbolti.
FC København og Breidablik mødes tirsdag aften klokken 21.15.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Breidablik
Champions League



































