Efter en sammenlagt 4-0-sejr over Andorras mester, FC Santa Coloma, i sidste uge, venter nu næste runde i Champions League kvalifikationen for de danske mestre fra FC Midtjylland.
Her møder midtjyderne de ungarske mestre fra Ferencvaros. En opgave som Thomas Thomasberg og resten af trænerteamet er godt forberedt på.
- Vi har holdt godt øje med dem i lidt længere tid, fordi vi havde en fornemmelse af, at det var dem, der skulle gå videre.
- Det er på en del punkter, to klubber der minder om hinanden men stadigvæk med forskelle.
Cheftræneren er meget bevidst om modstanden, som er af en noget anden kaliber end i sidste runde. Ferencvaros er blevet mestre de sidste seks år i Ungarn og har deltaget i mange europæiske gruppespil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De kommer til at udfordre os uanset hvad, men jeg har også en god ide om, hvordan vi kan sørge for, at nogle af de problemer forhåbentligt bliver lidt mindre og udnytte nogle af de fordele, det også giver.
Derfor er strategien da også klar, hvis FCM skal komme godt fra land inden returkampen i Ungarn næste tirsdag.
- Vi er på hjemmebane. Vi vil gå op og angribe og lægge et aggressivt pres på dem, så vi kan få nok muligheder og chancer og det antal mål, der er brug for og se, om vi kan få lavet et så godt resultat som muligt. Og det er selvfølgelig en sejr og gerne så stor som muligt.
FCM-træneren er dog klar over, at en sejr ikke ligefrem er forventelig. Han peger nemlig på en meget lige kamp tirsdag aften.
- Jeg kan høre, at de (ungarske medier red.) snakker om det, og det er også det vi selv tænker, at det ligner en 50/50-kamp

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Ferencvaros
Champions League



































