Champions League -FCM's CL-modstander fundet: Bulgarere venter
2020-08-19 21:51:43
Foto: Getty Images

FCM's CL-modstander fundet: Bulgarere venter

FC Midtjylland skal møde bulgarske Ludogorets, der onsdag aften spillede sig videre til anden kvalifikationsrunde i Champions League med en 3-1-sejr over Budocnost Podgorica.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag aften skulle montenegrinske Budocnost Podgorica op imod de bulgarske mestre Ludogorets i en kamp om en plads i anden runde af Champions League-kvalifikationen.

Den kamp var særligt spændende med danske briller, da FC Midtjylland venter på vinderen i anden runde.

Gæsterne, Ludogorets, var forhåndsfavoritter, og det gjorde sig efter 12 minutter udtalt i føringsmålet.

Et fladt indlæg blev slået indover, og værterne havde store problemer med at cleare bolden, hvorfor Ludogorets' Higinio på nem vis kunne sparke bolden ind i et tomt mål.

Kort efter blev det endnu bedre for Ludogorets, som efter 25 minutter kom på 2-0 på et direkte frispark ved Mavin Tchibota.

Spændingen kom dog hurtigt tilbage i opgøret, da et højt indlæg blev slået indover i bulgarernes felt.

Her steg Igor Cukovic højest, og han stangede så 1-2-reduceringen i kassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målscoreren var inden pausen tæt på at udligne, men han sendte sit forsøg snert forbi stolpen.

I anden halvleg lykkedes Ludogorets med at holde stand mod Budocnost, der var på bolden langt størstedelen af tiden.

Gæsterne fik lukket af, og man lykkedes tilmed at øge til 3-1 til sidst, hvorfor bulgarerne altså tog billetten til kampen mod FC Midtjylland i næste runde af Champions League-kvalifikationen, som spilles i næste uge.

Andetsteds slog FK Sarajevo walisiske Connahs, mens Sheriff Tiraspol slog Fola fra Luxembourg.

Tidligere på aftenen slog litauiske Suduva estiske Flora ud efter straffesparkskonkurrence.


Foto: Getty Images

35 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0