



Noa Lang kom galt afsted under onsdagens Champions League-opgør mellem Galatasaray og Liverpool.
Den hollandske offensivspiller kolliderede med en reklamebande, hvorefter han pådrog sig et alvorligt snit i fingeren.
Han har siden været en tur på operationsbordet og forventes at være ude i et stykke tid, og det er man ikke tilfredse med i den tyrkiske storklub.
Generalsekretær Eray Yazgan fortæller således i et interview med HT Spor, at man har indgivet en klage til UEFA med henblik på at få erstatning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil indsende et erstatningskrav til UEFA og kræve, at hans løn bliver dækket i den periode, han er skadet.
- Hvis vores krav ikke bliver opfyldt, kan det føre til en retssag. Vores spilleres sundhed har højeste prioritet, lyder det.
Onsdagens opgør på Anfield endte 4-0 til det engelske hjemmehold, hvilket betyder, at Galatasaray er færdig i Champions League.

FCK arbejder på Ramaj-retur
Hattrick | Afsnit 173Et opsigtsvækkende comeback kan være under opsejling i Superligaen. Bold kan nemlig som de første fortælle, at FC København arbejder på at hente Diant Ramaj i Dortmund.
Læs mere
Liverpool
Galatasaray
Champions League

































