2024-03-05 14:31:36

Haaland afslører: Er vild med to FCK-stjerner

Erling Haaland har et særligt godt øje til både Kamil Grabara og Elias Achouri, der bliver fremhævet af den norske verdensstjerne forud for returopgøret i Champions League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Manchester
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden ottendedelsfinale

FT

MCI

3 - 1

FCK

Han havde ikke helt styr på navnene. 

Men alligevel var der ikke den store tvivl om, hvem Erling Haaland ville fremhæve i FC Københavns trup forud for onsdagens returopgør på Etihad Stadium. 

På tirsdagens pressemøde blev nordmanden spurgt til, om der var nogen FCK-spillere, han særligt har lagt mærke til, og her faldt snakken hurtigt på løvernes keeper. 

- Jeg kan godt lide målmanden. Jeg kan ikke huske, hvad han hedder, men jeg kan rigtig godt lide ham. Han er god med fødderne, så ham kan jeg især godt lide, lød det i første omgang fra Erling Haaland om Kamil Grabara.

- Der er mange gode spillere. Kig bare på kampene mod Bayern og Manchester United. Det var fantastisk.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Haaland afslører: Er vild med to FCK-stjerner
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Men udover polakken var der også en anden, der skulle fremhæves. En spiller, der figurerer på venstre kant for FCK.

- Jeg bliver selvfølgelig også nødt til at nævne mine norske brødre Elyounoussi og Meling, men deres venstre kantspiller kan jeg også godt lide. Jeg ved ikke, hvad han hedder, beklager, svarede han med et lille grin, inden han blev spurgt til, om det var den tunesiske dribler, han mente. 

- Ja, ham. Ham kan jeg også godt lide. 

FC København har ryggen mod muren forud for returopgøret i Manchester, efter man i den første ottendedelsfinale tabte 1-3 til Pep Guardiolas tropper. 

Onsdagens kamp fløjtes i gang klokken 21.00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden ottendedelsfinale

FT

MCI

3 - 1

FCK

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce