


Rasmus Højlund løb onsdag aften med overskrifterne, da der var danskermøde i Champions League-opgøret mellem Napoli og Sporting.
Hos Napoli startede Højlund i angrebet, mens Morten Hjulmand styrede midtbanen hos Sporting.
Førstnævnte kom efter 36 minutter i fokus. På en omstilling blev Højlund sat perfekt op af Kevin De Bruyne, som fandt angriberen i dybden. Højlund viste en imponerende fart og sparkede til sidst bolden mellem benene på Sporting-målmanden til en 1-0-scoring.
Den stilling holdt frem til pause, men godt en time inde svarede Sporting igen.
Maximiliano Araujo blev nedlagt i feltet, og så omsatte Luis Suarez stensikkert portugisernes straffespark. Dermed var der bragt balance i regnskabet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ti minutter før tid viste De Bruyne og Højlund atter prøver på det gode samarbejde. Denne gang svingede De Bruyne et perfekt indlæg i feltet, og her kom Højlund foran sine modstandere og stangede bolden uimodståeligt i nettet til 2-1.
I tillægstiden var Morten Hjulmand tæt på at udligne til 2-2, men midtbanespilleren blev afvist af en refleksredning.
Dermed vandt Napoli 2-1 på to danske scoringer fra Rasmus Højlund. Du finder stillingen i Champions League her.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Sporting CP
SSC Napoli
Champions League



































