2026-04-14 23:00:47

Ingen remontada: Atletico gjorde det af med Barcelona

Atletico Madrid er klar til semifinalerne i Champions League, selvom FC Barcelona ellers vandt på Metropolitano. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden kvartfinale

FT

AMA

1 - 2

BAR

4'
01
Lamine Yamal
Mål
24'
02
Ferran Torres
Mål
31'
12
Ademola Lookman
Mål
79'
12
Eric Garcia
Rødt kort

Barcelona havde travlt i Champions League-returopgøret mod Atletico Madrid.

Diego Simeones mandskab vandt den første kamp 2-0, og dermed havde de gode kort på hånden inden returopgøret på Metropolitano.

Barcelona var tæt på at få en drømmestart, da Lamine Yamal fik sendt en god afslutning afsted efter 40 sekunder.

Kun en kongeredning fra Juan Musso gjorde, at Atletico Madrid slap med skrækken.

Atletico-glæden varede dog ikke længe. Efter fire minutter lykkedes det for Yamal.

Efter en kæmpe opspilsfejl var Barcelona-juvelen helt fri, og så var det ingen sag at trille bolden i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Ingen remontada: Atletico gjorde det af med Barcelona
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

1-0 til Barcelona.

Atletico Madrid var nede i sækken, og midt i første halvleg gik det galt igen.

Ferran Torres fik nettet til at blafre, da han timede sit løb perfekt, tog et par berøringer og efterfølgende bragede bolden i mål med venstrebenet.

Kort efter blev Fermin Lopez slået til blods, men han kom heldigvis på benene igen.

Det samme gjorde Atletico Madrid, der reducerede umiddelbart efter. Marcos Llorente lagde bolden til rette for Ademola Lookman, der scorede med en førstegangsafslutning.

Dermed var Atletico Madrid igen på vej mod semifinalen, mens Barcelona igen skulle jagte.

Déjà vu 
Den jagt lykkedes kort inde i anden halvleg. Eller det troede de i hvert fald.

Torres scorede sit andet mål i kampen, men efter en VAR-gennemgang viste det sig, at han stod offside. Derfor blev målet også annulleret igen.

Opgøret levede i den grad, men med et kvarter igen burde Atletico Madrid have lukket opgøret. Robin Le Normand var helt fri, men han blev snuppet af en fodparade fra Joan Garcia.

Barcelona dummede sig kort efter. For anden kamp i streg fik de rødt kort, og det var efter en episode, der mindede om den fra den første kvartfinale.

Efter en VAR-gennemgang blev Eric Garcia udvist, fordi det blev vurderet, at han fratog Atletico Madrid en oplagt scoringsmulighed, da han nedlagde en fremadstormende Alexander Sørloth.

Det så dermed rigtig svært ud for Barcelona, som trods alt spillede sig til et rigtig fine muligheder til sidst. Specielt Ronald Araujo kom frem til en stor chance. 

Scoringen kom dog aldrig, og derfor er catalanerne nu fortid i turneringen. 

Atletico Madrid er videre, og i semifinalen skal de møde enten Arsenal eller Sporting. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden kvartfinale

FT

AMA

1 - 2

BAR

4'
01
Lamine Yamal
Mål
24'
02
Ferran Torres
Mål
31'
12
Ademola Lookman
Mål
79'
12
Eric Garcia
Rødt kort
Annonce

143 kommentarer

Se kommentarer
Annonce