2022-08-09 19:28:56

Kæk Steinlein: Vi har ikke tabt i Randers i ti år

Claus Steinlein forsvarede før FC Midtjyllands returkamp mod Benfica, hvorfor man spiller i Randers, hvor man ikke har tabt som udebanehold i ti år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Midtjylland spiller klokken 19.45 returkamp imod Benfica i Champions League-kvalifikationen, hvor man skal forsøge at vende et 1-4-nederlag fra første kamp rundt. 

Det foregår dog ikke som det vanligt ville have gjort på MCH Arena i Herning, men i stedet på Randers Stadion, eftersom den normale hjemmebane bruges til VM i ridning i denne uge. 

Kækt svarede sportsdirektør i klubben, Claus Steinlein, at man jo ikke havde tabt i Randers de seneste ti år, men i en mere seriøs tone, forklarede Steinlein, at man selvfølgelig var ærgerlig over, at man ikke kunne spille på MCH Arena. 

Du må have været ærgerlig over, at datoerne faldt sammen?

- Selvfølgelig var jeg det. Men jeg vil også sige, at da jeg sad med borgmesteren, og hun informerede mig om det, jamen, så var det også klart, at selvfølgelig skulle vi det, selvfølgelig skulle vi hjælpe til, sagde Steinlein før kampen til Viaplay. 

- Vi ville allerhelst have spillet hjemme i Herning, men når man kommer fra vores område, hvor der for under 100 år siden ikke var noget by, så er den måde, at vi har bygget området op på ved at stå sammen. 

Runger det ikke lidt hult, at man smider en hjemmebanefordel sådan, når man har så store ambitioner, som man har i FCM? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jeg fuldstændig enig i, og havde jeg kommet fra alle andre steder end Herning-Ikast, så ville jeg sige nøjagtigt det samme, og jeg kan godt forstå, at folk der kigger kan sige: 'Arh, kan det være rigtigt?'

- Men jeg siger bare, at hovedingrediensen i, at Midtjylland har taget den rejse, er sammenholdet. Og så er det lige os, det går ud over den her gang, men så er der jo tusind gange, hvor kommunen og MCH har hjulpet os. 

FCM spiller klokken 19.45 mod Benfica i Randers. 

22 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0