2022-10-04 20:36:53

Kæmpe Bayern-sejr - smadrede Plzen efter drømmestart

Bayern München sendte Viktoria Plzen hjem til Tjekkiet med en stor lussing, da de tyske mestre vandt Champions League-opgøret med hele 5-0 efter en vild start på kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

BMU

5 - 0

PLZ

7'
1 0
Leroy Sané
Mål
13'
2 0
Serge Gnabry
Mål
21'
3 0
Sadio Mané
Mål
50'
4 0
Leroy Sané
Mål
59'
5 0
Eric Maxim Choupo-Moting
Mål

Bayern München havde indledte Champions League-gruppespillet med to sejre ud af to mulige, og tirsdag aften skulle de så hente den tredje hjemme på Allianz Arena.

Her kom tjekkiske Viktoria Plzen på besøg, men de havde nok ønsket, at de kunne have været blevet hjemme i stedet.

Tirsdagens duel udviklede sig nemlig til et decideret mareridt for Plzen, da de blev kørt midt over af Bayern München, der lignede et mandskab, som havde fået forhøjet deres målbonus.

Det hele startede efter syv minutter, da Leroy Sané leverede en fremragende solotur, hvor han nåede frem til feltet og bankede bolden helt op under nettaget til 1-0.

Seks minutter senere var den så gal igen, da Serge Gnabry blev spillet fri i feltet af Leon Goretzka, og så kunne han uden problemer gøre det til 2-0.

Nu havde Plzen indset, at de måtte forsvare i resten af kampen, men lige lidt hjalp det, da Bayern fortsatte med at bombardere deres mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Kæmpe Bayern-sejr - smadrede Plzen efter drømmestart
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Det blev derfor også 3-0 efter 21 minutter, hvor Sadio Mané lidt heldigt fik bolden med sig ind i Plzen-feltet, så han kunne smadre bolden ind i netmaskerne med venstreskøjten.

Det kunne også have stået 4-0 inden pause, da Jamal Musiala også fik sendt bolden over stregen, men det blev dog annulleret grundet en offside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bayern fortsatte efter pausen trods stor føring

I anden halvleg fortsatte Bayern med at jagte en ny scoring, og kun seks minutter inde i halvlegen skulle der gå, før de fik nettet til at blafre på ny.

Her lagde Sadio Mané en fremragende aflevering til Leroy Sané i dybden, hvor tyskeren kunne tage den med sig i feltet med ydersiden, inden han blev noteret for sin anden scoring.

Blot otte minutter senere blev det også til 5-0, da indskiftede Eric Maxim-Choupo-Moting også kom på måltavlen.

Bayern jagtede flere scoringer, men endelig formåede Plzen at lukke af nede foran eget felt, og dermed sluttede det 'blot' med en sejr på 5-0 til de tyske mestre.

Bayern München har nu ni point efter tre runder af Champions League-gruppespillet, mens Plzen endnu ikke har fået point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

BMU

5 - 0

PLZ

7'
1 0
Leroy Sané
Mål
13'
2 0
Serge Gnabry
Mål
21'
3 0
Sadio Mané
Mål
50'
4 0
Leroy Sané
Mål
59'
5 0
Eric Maxim Choupo-Moting
Mål

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0