


Jon Dahl Tomasson førte for et år siden Malmö hele vejen til Champions Leagues gruppespil, men det gentager den nye træner Milos Milojevic ikke i år.
Malmö blev nemlig højst overraskende banket ud af litauiske Zalgiris i anden kvalifikationsrunde.
De svenske mestre tabte 0-1 i udekampen for en uge siden, og onsdag aften gik det endnu værre hjemme på Eleda Stadion, hvor Zalgiris triumferede med 2-0 på mål af Mathias Oyewusi og Renan Oliveira.
Dermed endte det med en samlet 3-0-sejr til litauerne, der inden kampene mod Malmö var udråbt til kæmpe underdogs.
Fire danskere var involveret i onsdagens fadæse. Det var Jonas Knudsen, Lasse Nielsen, Anders Christiansen, der alle tre startede inde, mens Søren Rieks blev indskiftet i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med et kvarter igen modtog Anders Christiansen sit andet gule kort og måtte således tidligt i bad.
Nu må Malmö i stedet for Champions League forsøge at komme i Europa League.
— Malmö FF (@Malmo_FF) July 27, 2022