Der venter Manchester Uniteds spillere en stemning af en helt anden kaliber onsdag aften.
Så klar er beskeden fra Jacob Neestrup, efter en engelsk journalist på tirsdagens pressemøde spurgte FCK-chefen, hvad man kan forvente af stemningen i Danmarks nationalarena.
- Med al respekt så følte jeg den historiske atmosfære, da jeg trådte ind på Old Trafford.
- Men du kan ikke sammenligne Old Trafford med Parken, fordi intensiteten er gange 100 i forhold til det, vi spillede i for to uger siden.
- Det er en standard, der for mig er langt over Premier League for at være ærlig.
FC København har da også en særdeles god statistik i europæiske gruppespil, når de spiller på eget græs.
Kun to gange er FC København gået fra banen med et nederlag. Senest var det Bayern München, der hev en 2-1-sejr i land.
FC København kan med en sejr onsdag kravle forbi Manchester United i Champions League-gruppespillet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Manchester United
Champions League






































