








PSG havde de tre store kanoner i form af Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé med fra start, da på hjemmebane mødte israelske Maccabi Haifa.
Og de store PSG-stjerner skulle ikke bruge mere end 19 minutter, før de for første gang fik spillet sig i gennem Haifa-defensiven.
Mbappé fik sendt bolden hen til Messi, der med ydersiden lagde bolden ind ved fjerneste stolpe. 1-0 til PSG efter en flot afslutning.
Den franske superstjerne ville også selv på tavlen, og det kom han efter 31 minutter, da han lidt heldigt fik bolden tilbage efter en aflevering fra sig selv.
Mbappé lagde bolden i kassen med en følt afslutning. 2-0 til PSG.
Artiklen fortsætter efter billedet

Messi og Mbappé var dermed på tavlen, og det betød, at det kun var Neymar, der manglede for fronttrioen.
Og det blev hans tur nogle minutter senere, efter han blev spillet fri af Messi og sendte bolden i mål til 3-0.
Maccabi Haifa gav dog ikke op, og det lykkedes dem at reducere et par minutter senere på et hovedstødsmål fra Abdoulaye Seck.
Men Messi var ikke færdig før pausen, og han lukkede første halvleg af med en typisk Messi-scoring.
Den lille argentiner snød en mand, trak bolden hen til venstrebenet og sendte en flad afslutning i mål ved nærmeste stolpe.
Første halvleg sluttede 4-1 til PSG.
Det så svært ud for Maccabi Haifa, men kort inde i anden halvleg fik de bragt spændingen tilbage i opgøret, da Seck scorede sit andet mål på hovedet.
Spændingen blev dog punkteret omkring ti minutter senere, da Mbappé scorede sit andet mål.
Franskmanden lagde et indlæg til rette for sig selv, før han bankede bolden op ved fjerneste krog. 5-2.
5-2 blev til 6-2, da Shon Goldberg et indlæg fra Neymar i eget net, og opgørets sidste scoring blev sat ind af Carlos Soler, der sendte en tilbagelægning fra Messi i mål.
Det sluttede 7-2 til PSG, der sikrede sig avancement fra gruppespillet.