








Bayern München er klar til semifinalerne i Champions League efter et vildt drama mod Real Madrid.
Onsdag aften lykkedes den tyske storklub således med at vinde 4-3 over spanierne og gik dermed videre med en samlet sejr på 6-4.
Dramaet blev ikke mindre af, at Eduardo Camavinga en håndfuld minutter før tid fik sin anden advarsel og dermed blev smidt en tur i bad.
Efterfølgende formåede Michael Olise at banke det sidste søm i kisten, men ifølge franskmanden pegede pilen allerede i retning af et sejrsmål inden bade-biletten til landsmanden.
- Det røde kort kom sent i kampen. Vi havde allerede opbygget momentum inden da, og kampen gik vores vej.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Måske hjalp det en smule, men kampen udviklede sig egentlig allerede sådan, lyder vurderingen fra Olise.
Bayern-profilen er i det hele taget tilfreds med udfaldet af onsdagens storkamp.
- Det var en god kamp, som bølgede frem og tilbage. Vi vidste, at de ville komme ud og forsøge at komme tilbage i kampen.
- I starten var det lidt sådan mål, mål, mål, men da det hele faldt lidt til ro, spillede vi bedre i anden halvleg, og vi udnyttede vores chancer.
- Vi viste god modstandsdygtighed ved hele tiden at komme tilbage. I sidste ende er det et resultat, vi er tilfredse med, siger Olise ifølge BBC.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Bayern München
Real Madrid
Champions League






































