2022-10-04 23:10:44

Patrik Schick brændte fra pletten i FC Porto-triumf

FC Porto sikrede sig deres første sejr i denne Champions League-sæson, da de slog Bayer Leverkusen med 2-0 i et opgør, hvor Patrik Schick brændte fra pletten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

POR

2 - 0

LEV

45'
0 0
Patrik Schick
Brændt straffe
69'
1 0
Zaidu Sanusi
Mål
87'
2 0
Wenderson Galeno
Mål
88'
2 0
Jeremie Frimpong
To gule kort

FC Porto havde fået en forfærdelig start på Champions League-gruppespillet, da de efter de første to runder fortsat var uden sejr.

Tirsdag aften kom Bayer Leverkusen så på besøg i Portugal, hvor en tysk sejr ville sende dem foran FC Porto med hele seks point.

Det var da også gæsterne fra Leverkusen, som lagde bedst ud i Champions League-opgøret, hvor Callum Hudson-Odoi fik åbnet ballet efter 16 minutter.

Eller det troede Leverkusen-spilleren i hvert fald.

Målet blev nemlig annulleret for et frispark begået i opspillet op til scoringen, og dermed slap værterne med skrækken.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Patrik Schick brændte fra pletten i FC Porto-triumf
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Inden pausen var FC Porto dog utrolig tæt på at bringe sig i front, da Mateus Uribe viste høj klasse med et flot forsøg, men Lukas Hradecky viste endnu højere klasse med en fremragende redning.

Bolden havde nemlig retning mod det ene hjørne, men den finske keeper var flyvende og fik afværget forsøget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kunne dog ikke gøre noget, da Mehdi Taremi få minutter senere fik skabt stor jubel og bragte FC Porto i front med 1-0, men det var VAR's helt store aften.

Endnu engang blev scoringen nemlig annulleret, hvor det denne gang var en arm på bolden, og dermed var stillingen fortsat 0-0.

Lige inden pausen var Leverkusen dog tæt på at bringe sig i front, da de fik tilkendt et straffespark, efter David Carmo havde leget håndbold i feltet.

Her var det Patrik Schick, som fik ansvaret fra pletten, men den tjekkiske profil misbrugte forsøget, da Diogo Costa hev en stor redning frem inde på stregen.

Det viste sig at blive meget vigtigt for portugiserne, da FC Porto efter 69 minutter endelig fik gang i måltavlen.

Efter et fremragende kontraangreb kunne Taremi smide bolden ind til Zaidu, som gjorde det til 1-0 til FC Porto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev dog bedre endnu, da Galeno tre minutter før tid lukkede og slukkede til 2-0. 

Her blev brasilianeren spillet fri i feltet, og så kunne han passere Hradecky.

Leverkusen måtte derfor forlade opgøret tomhændet og med en Jeremie Frimpong i karantæne, da hollænderen i slutningen af opgøret modtog sit andet gule kort og dermed fik rødt.

FC Porto er med sejren på 2-0 nu på andenpladsen i gruppen med samme antal som Leverkusen og Atletico Madrid, mens Club Brugge topper det hele med ni point efter de tre første runder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

POR

2 - 0

LEV

45'
0 0
Patrik Schick
Brændt straffe
69'
1 0
Zaidu Sanusi
Mål
87'
2 0
Wenderson Galeno
Mål
88'
2 0
Jeremie Frimpong
To gule kort

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0