2022-10-31 13:45:14

Politiet forventer BIF- og HSV-fans i København til FCK - BVB

Politiet fortæller til bold.dk, at man forventer fans fra FCK, Dortmund, Brøndby og Hamborg i forbindelse med onsdagens Champions League-kamp i Parken. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

FCK

1 - 1

DOR

- På alle måder tegner det til, at det godt kan blive en ordentlig omgang for politiet. 

Sådan fortæller Peter Dahl, der er chef for beredskabet i Københavns Politi, til bold.dk om onsdagens Champions League-kamp mellem FC København og Dortmund. 

Det skyldes blandt andet, at Dortmund-fansene har et nært forhold til Brøndby, og at FCK-fansene har et nært forhold til Hamborg-fansene. 

Derfor forventer Københavns Politi også, at der kommer fans fra alle fire klubber, hvilket potentielt kan skabe store udfordringer for politiet. 

- Det er vores forventning, at der kommer fans fra Hamborg og Brøndby til København i forbindelse med kampen. 

- Vi forbereder os på det scenarie, at Dortmund kommer, og så ved vi, at de har et nært forhold til Brøndby, og at Brøndbys supportere derfor også vil dukke op. 

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Politiet forventer BIF- og HSV-fans i København til FCK - BVB
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- På den anden side har vi FCK, hvor man ikke skal have stort kendskab til FCK for at vide, at der er et stort modsætningsforhold til Brøndby, fortæller Peter Dahl til bold.dk. 

Stort politiopbud i København
Poltiet fortæller, at man forventer over 2000 Dortmund-fans i forbindelse med onsdagens kamp, selvom Dortmund har fået tildelt 1900 billetter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da muligheden for ballade er større end normalt, har Københavns Politi også kalde mange politibetjente på arbejde - og man får også hjælp fra andre politikredse. 

- Jeg kan afsløre, at vi ligger oppe i den meget tunge ende ift. indkaldte politibetjente, for det er virkelig en krævende opgave, for der er rigtig mange parter, der potentielt kan være utilfredse med hinanden, og vi skal derfor gøre meget for at holde dem adskilt. Vi får også hjælp fra andre politikredse

- Vi forventer også, at nogle af de tyske fans kommer til København allerede i morgen, hvor det lander oveni et Folketingsvalg med mange mennesker på gaden. Så på alle måder tegner det til, at det godt kan blive en ordentlig omgang for politiet, siger Peter Dahl til bold.dk. 

Politiet har i forbindelse med kampen også indført skærpet strafzone. Læs mere om det her

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

FCK

1 - 1

DOR

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0