

Manchester City var tirsdag kæmpefavoritter, da man mødte FC København i Champions League-gruppespillet.
De engelske mestre havde vundet det omvendte opgør med 5-0, men i tirsdagens kamp blev man reduceret til ti mand efter en halv times spil, og det gik ud over spillet.
Spanske Rodri mener dog heller ikke, at man kan tillade sig at være ked af det over resultatet.
- Med et rødt kort så tidligt i kampen, bliver det selvfølgelig svært, men vi kæmpede til det sidste og skabte flere chancer.
- Vi kom her for at vinde, så det er selvfølgelig frustrerende. Men vi fik et vigtigt point, og nu fortsætter vi.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ville have sejren, men sådan som vi spillede med en mand i undertal, kan vi ikke tillade os at være kede af det.
Den 26-årige spanske landsholdsspiller fik annulleret et flot mål i første halvleg, og det irriterede ham.
- Det var selvfølgelig rigtig frustrerende. Ingen vidste, hvad der skete. Dommeren sagde, at der var hånd på bolden. Jeg ved ikke om det var med vilje. Det var ét stort rod.
- Så havde vi også et straffespark, som vi brændte, og derefter fik vi det røde kort, der ændrede kampen fuldstændigt, lød det fra Rodri til BT Sport efter kampen.
Manchester City indtager førstepladsen i Gruppe G med ti point efter fire spillerunder.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar