Norges landstræner, Ståle Solbakken, har en potentiel Ballon d'Or-vinder på i sin trup i form af Erling Haaland og Martin Ødegaard, men Solbakken tror ikke, at det bliver nogen af dem.
For onsdag blev listen af de 30 nominerede til prisen offentliggjort, og her var de to nordmænd blandt sammen med navne som Lionel Messi, Kylian Mbappé og Robert Lewandowski.
Ståle Solbakken tror, at prisen skal findes mellem tre spillere, men at det bliver endnu en triumf til en verdensmester.
- Det bliver med stor sandsynlighed mellem Lionel Messi, Kylian Mbappé og Erling (Haaland, red.). Så er der også outsiderne lige under dem.
- Hvis du spørger mig, hvem jeg tror, der vinder, så vil jeg sige, at Messi vil vinde den på grund af VM-triumfen. Det har altid en indflydelse. Mbappé var der også.
- Erling har topscorertitler, han slog rekorder og tog 'Årets spiller' i hver kategori i England, plus han vandt Champions League, siger landstræneren til norske VG.
Hvis Messi vinder titlen, vil det være argentinerens ottende Ballon d'Or i karrieren.
Prisuddelingen vil finde sted den 30. oktober.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Champions League


































