'Du er og bliver et Brøndby-svin!'
Sådan lød det flere gange i løbet af tirsdagens kamp mellem FC København og Trabzonspor, da tyrkerne havde danske Jens Stryger Larsen med i hele opgøret.
Han har en fortid i Brøndby, og det havde FCK-fansene i hvert fald ikke glemt, da de buhede af ham hver eneste gang, at han var på bolden.
I videoen øverst i artiklen kan i se FCK-fansenes modtagelse af Stryger Larsen.
Hovedpersonen selv var da også godt klar over, at han ville sætte noget i gang hos hjemmeholdets publikum.
- Det er en del af gamet, der er ikke så meget der. Jeg har prøvet der før, så det er ikke første gang, at jeg er herinde og får den modtagelse, siger Stryger Larsen og tilføjer, at han ikke var mærket af tilråbene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg vidste godt, at det kunne ske. Det er jo ikke første gang, at jeg er inde i Parken, hvor jeg har hørt lidt fra dem, men sådan er det jo, siger Stryger Larsen med et smil.
Den danske landsholdsspilleren havde generelt ikke en særlig god aften i Parken, da det endte med en tyrkisk nedtur og et 1-2-nederlag til FC København.
Alt er dog fortsat åbent inden returmødet i Tyrkiet.
- Det var ikke det resultat, som vi kom efter. Men det hele skal afgøres over to kampe, så vi er stadig med. Jeg er selvfølgelig skuffet over resultatet, men til tider spillede vi godt, mens vi også lavede nogle dumme fejl.
31-årige Jens Stryger Larsen har kontrakt med Trabzonspor frem til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Trabzonspor
Champions League






































