2022-09-23 21:21:14

UEFA straffer Frankfurt og Marseille for CL-kamp

UEFA straffer Champions League-klubberne Eintracht Frankfurt og Marseille efter deres indbyrdes kamp i turneringen, hvor der var uroligheder på tribunen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

UEFA har fredag uddelt straf til Champions League-klubberne Marseille og Eintracht Frankfurt. 

Marseille og Frankfurt modtager straffen for deres indbyrdes kamp i det franske, som Frankfurt vandt med 1-0 på mål af Jesper Lindstrøm. 

Marseille straffes med en lukning af en del af deres stadion til holdets næste hjemmekamp i turneringen på grund af fyrværkeri, kast med genstande, brug af laserlys, fanuroligheder og blokering af udgange. 

Frankfurt straffes for samme kamp med en bøde på 223.000 kroner for brug af fyrværkeri, kast af genstande og skader på stadion. Samtidig undergår de en prøveperiode det næste år, hvor hårdere straffe kan blive indført. 

Hertil skal de tage kontakt til Marseille inden for de næste 30 dage for at nå til enighed om erstatning. 

Juventus sættes ligeledes på prøve i det kommende år efter racistisk opførsel på tribunen til kampen mod PSG. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0