Den gule ubåd har overrasket det fleste i denne sæson, da de har spillet sig hele vejen til semifinalen i denne sæsons Champions League.
På vejen til semifinalen har de slået Juventus og Bayern München ud af turneringen, derfor venter Liverpool nu i semifinalen.
De to hold mødes til det første opgør onsdag aften på Anfield, og ifølge Villarreal-profilen Samuel Chukwueze har de styr på deres modstander.
- Vi ved alt om Liverpool, og de forventes at vinde, så presset er på dem," sagde Chukwueze til BBC Sport Africa før onsdagens første kamp.
- Vi har et hold og en manager, der er gode nok til at konkurrere mod ethvert hold i verden. På grund af den måde, Liverpool spiller på, har nogle mennesker allerede lavet deres egne forudsigelser, men det er normalt i fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har et job at gøre, og vi tager ikke til Liverpool for at tabe. Hvorfor ikke sigte efter det bedste resultat derovre? Og det er det, vi håber at gøre.
Nigerianeren blev også spurgt ind til, hvad de flotte præstationer betyder for klubbens og dens fans.
- Du aner ærlig talt ikke, hvor meget det betød for spillerne, klubben, vores fans og byen.
Chukwueze scorede det afgørende mål, da Villarreal slog Bayern München ud. Han fortæller, at det var en helt vild følelse.
- Jeg så på vores fans, og da jeg så dem med glædestårer, forstod jeg fuldstændig betydningen af det mål.