Klubberne i de engelske ligasystemer (EFL, red.) har afvist et forslag om at indføre såkaldte video-challenges.
Det bekræfter EFL i en meddelelse på X.
Over en periode har der været diskussioner om en introduktion af challenges, der skulle være et skridt i retningen mod at indføre VAR i EFL-regi.
Det vil altså sige først og fremmest i Championship og herefter muligvis i League One og League Two.
Artiklen fortsætter efter billedet

Video-challenges er kendt fra tennis, hvor man undervejs har mulighed for at 'udfordre' kendelserne fra kampens dommer.
Det viste sig dog, at et flertal af klubberne har været meget kritiske over for ideen.
De manglende teknologiske redskaber, skulle ifølge klubberne være noget af det, som skulle adskille Championship fra Premier League, og det ønsker de at bibeholde.
Championship har siden 2017/18 haft mållinjeteknologi, og det forbliver den eneste hjælp til dommerne for nu.

Championship





























