Jeppe Okkels skifter fra Utrecht til Preston.
Det oplyser Preston tirsdag formiddag på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at der er tale om et permanent køb, og at den 25-årige dansker udstyres med en treårig kontrakt med optionen for yderligere en sæson.
Okkels glæder sig over skiftet, som han beskriver som en realiseret drøm.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig glad for at skifte hertil. Det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger danskeren.
Preston spiller tirsdag aften mod Sunderland. Kampen falder en anelse for tidligt for Okkels, men hovedpersonen vil være til stede på stadion.
- Jeg kommer til at heppe på drengene fra lægterne. Det bliver fedt at mærke atmosfæren og se stadion samt banen, siger han.
Jeppe Okkels får trøje nummer 23 i Preston.

Preston
Utrecht
Championship



































