

Tingene kogte helt over til sidst i søndagens Championship-opgør mellem Preston og Blackburn.
Efter tætte nærkampe og klumpspil i Prestons højre side slog det klik for gæsternes Owen Beck, som sparkede Duane Holmes ned.
Blackburns Beck var dog ikke den eneste, som ikke kunne håndtere temperatmentet, da Preston Milutin Osmajic efterfølgende hævnede sin holdkammerat Holmes ved at bide Owen Beck i nakken.
Kæmpe tumult opstod herefter, men kun den tidligere Liverpool-spiller Owen Beck modtog et direkte rødt, selv om han ihærdigt trak ned i sin trøje for at vise dommeren det bidmærke, han angiveligt havde fået af Osmajic.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du kan se hele situationen her i artiklen.
Det røde kort var kampens andet, da Prestons Sam Greenwood i første halvleg også måtte tidligt i bad.
Emil Riis og Mads Frøkjær startede begge opgøret, som sluttede uden mål, for Preston, men begge blev skiftet ud før bide-episoden.
Prestons tredje dansker Jeppe Okkels så hele kampen fra bænken.

Blackburn
Preston
Championship



































