


Sheffield Wednesday har gang i en forfærdelig sæson.
Efter en lang række økonomiske problemer, blev de tildelt flere pointstraffe, mens de står tilbage med et desarmeret mandskab i forhold til niveauet i Championship.
De står lige nu med -7 point og kæmper blot for små succesoplevelser. Det var lige ved at ske lørdag eftermiddag, hvor de var foran med 1-0 mod Millwall.
Gæsterne, der ligger i toppen af rækken, vendte dog kampen på to minutter og vandt med 2-1.
Henrik Pedersen var dog stadig meget tilfreds med sit mandskab ovenpå tiende nederlag i træk.
- Jeg synes, det var en fantastisk kamp af drengene. Vi spillede mod et stærkt, stærkt Millwall-hold.
- Vi vidste, at det måske ville blive den mest fysiske kamp i ligaen, hvad angår dødbolde, lange bolde og dueller omkring andenbolde, og hvordan vi håndterede kampen i dag. Stor respekt til vores spillere for det defensive arbejde.
- Vi var virkelig godt organiserede og håndterede alle de lange bolde og formåede at vinde mange andenbolde.
- I dag, sammenlignet med andre kampe, havde vi også en vis kraft, da vi vandt bolden, til at komme fremad, til at komme højt op på banen og til at skabe noget, så det er et stort skridt i den rigtige retning.
- At komme foran 1-0 var fantastisk. At give to mål væk på to minutter er forfærdeligt, siger Henrik Pedersen til BBC Radio Sheffield.
Sheffield Wednesday kan rykke ned i næste runde, hvis de taber til rivalerne fra Sheffield United.


Millwall
Sheffield Wednesday
Championship


































