22-årige Joe Gelhardt skal forsøge at hjælpe Hull i resten af sæsonen.
På klubbens hjemmeside bekræfter Championship-klubben, at de har lejet den unge angriber i resten af sæsonen.
Han kommer til fra Leeds, hvor han den seneste tid har været ude med en skade, mens han ligeledes ikke var i truppen i den seneste kamp mod Harrogate i FA Cuppen.
- Det er et lykkeligt øjeblik for mig. Jeg har talt med træneren om planerne og retningen, klubben går i, og jeg kan ikke vente med at komme i gang og spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig spændt på at arbejde med træneren. Han ser mig spille mest som en fri angriber, måske fra højre eller lige bag en central angriber, fortæller hovedpersonen selv til klubbens hjemmeside.
Hull ligger næstsidst i den næstbedste engelske række.
Joe Gelhardt har kontrakt med Leeds frem til sommeren 2027.

Leeds
Hull
Championship






































