Den 20-årige midtbanespiller Ismaël Koné, som har fået spilletid i Canadas tre VM-gruppekampe er på vej videre til en større adresse.
Til daglig tørner det 20-årige talent ud for MLS-klubben CF Montreal, men snart går turen England - mere specifikt Championship-klubben Watford.
Ifølge den velorienterede transferjournalist Fabrizio Romano skriver Koné under på en lang kontrakt i de kommende dage. Spilleren kunne angiveligt vælge mellem en række europæiske klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Romano beretter endvidere, at salget af Koné bliver Montreals største nogensinde.
Koné har i den overståede MLS-sæson spillet 32 kampe med tre mål og fem assists til følge.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar