I sommerens transfervindue var der interesse for Sheffield Uniteds Sander Berge, men et skifte faldt aldrig på plads, derfor tørner han forsat ud for klubben i Championship.
Blandt bejlerne blev Chelsea og Liverpool nævnt, og rygterne glæder den 24-årige nordmand, men man skal tage skriverierne med et gran salt, siger han til TV 2 Norge.
- Der er ikke noget negativt i, at klubber af den størrelse bliver nævnt, men man skal ikke lægge for meget i det. Det kan blusses op af meget lidt, og det er ikke nødvendigvis altid rigtigt, selvom der var store og interessante klubber, der var inde i billedet. Ikke alt på internettet er sandt, lyder det.
Mere konkret blev det dog med Club Brugge, men Berge ønskede aldrig at skifte til det belgiske mandskab, da det ville være et skridt ned.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Club Brugge var interesseret, som det tidligere er blevet bekræftet. Det var en proces hele sommeren, men min ambition har altid været at spille på højeste niveau.
- Selvom de viste en masse interesse og pressede på i løbet af sommeren, sagde jeg altid, at jeg allerede har været i Belgien, og jeg var interesseret i at spille på topniveau. Det var min prioritet, afslutter Berge.
Sander Berge har kontrakt med Sheffield United frem til sommeren 2024. Han har tidligere spillet i klubber som Vålerenga og Genk.