2026-09-09 22:38:53

Schwartaus missil banede vejen for Norwich

Oscar Schwartau scorede et langskudsdrøn, da Norwich onsdag aften vandt 2-1 over Birmingham i Championship. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

NOR

2 - 1

BIR

28'
10
Oscar Schwartau
Mål
39'
20
Papa Diallo
Mål
64'
21
Carlos Vicente
Mål

Der var danskerduel på menuen onsdag aften i Championship.

Norwich, der havde Mathias Kvistgaarden, Pelle Mattsson og Oscar Schwartau med fra start, fik besøg af Birmingham, hvor August Priske og den dansk-amerikanske Kristoffer Lund også startede inde.

Efter knap en halv times spil faldt opgørets første scoring.

Mathias Kvistgaarden lagde bolden af til Oscar Schwartau, der tog en berøring og affyrede et langskud, som strøg i kassen.

Målet kan ses i videoen øverst i artiklen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Schwartaus missil banede vejen for Norwich
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Syv minutter før pausen fordoblede Norwich føringen, da Papa Amadou Diallo blev spillet fri inde i det lille felt og satte foden på indlægget.

Midtvejs i anden halvleg reducerede Birmingham ved Carlos Vicente, men det ændrede ikke på, at Norwich hentede tre point.

Både Kvistgaarden og Schwartau blev skiftet ud efter 71 minutter.

Sejren betyder, at Norwich er noteret for ni point efter de første seks runder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

NOR

2 - 1

BIR

28'
10
Oscar Schwartau
Mål
39'
20
Papa Diallo
Mål
64'
21
Carlos Vicente
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce