

Mathias Kvistgaarden var for en sjælden gangs skyld at finde i startelleveren, da Norwich lørdag eftermiddag gæstede et hårdtprøvet Leicester-mandskab.
Det var dog en anden tidligere Brøndby-spiller, der endte med at stjæle fokus efter 68 minutters spil.
Kort efter sin indskiftning bankede Anis Ben Slimane nemlig kanariefuglene foran fra kanten af feltet og sørgede for en 1-0-føring.
Scoringen kan ses i videoen.
Ti minutter senere lykkedes gæsterne sågar med at fordoble føringen, da canadiske Ali Ahmed sendte kuglen ind i netmaskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Norwich tog dermed en vigtig 2-0-sejr og indtager nu 16. pladsen i Championship med 45 point efter 35 spillerunder.
Anderledes svært ser det ud for Leicester.
The Foxes blev tidligere på måneden ramt af en pointstraf og frister lige nu en tilværelse under stregen i den næstbedste engelske række.


Norwich
Leicester
Championship



































