Mason Burstow fik tidligere på måneden sin Premier League-debut for Chelsea.
Det bliver dog ikke til flere kampe for den engelske storklub i denne sæson.
Fredag oplyser Sunderland nemlig, at man har lejet den 20-årige angriber for den resterende del af sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mason er en af de største angrebstalenter, og vi har kigget på ham i et stykke tid.
- Det sekund han blev en mulighed, gjorde vi alt for at få ham. Han er en bevægelig angriber, og vi er spændte på den indflydelse, som han kommer til at få på holdet, lyder det fra sportsdirektør Kristjaan Speakman til klubbens hjemmeside.
Mason Burstow skiftede til Chelsea i vinteren 2022, hvor han kom til fra Charlton.

Chelsea
Sunderland
Championship


































