Thomas Kaminski skifter fra Luton Town til Championship-oprykkerne Charlton Athletic.
Målmanden har de seneste to sæsoner spillet 85 kampe for Luton, hvor han blandt andet vogtede buret under klubbens ophold i Premier League.
- Jeg er meget tilfreds, det er en fantastisk handel. Thomas var enestående for Luton i Premier League, og han var fantastisk sidste år i Championship.
- For mig at se er han en af de bedste målmænd i ligaen, fortæller Charltons træner Nathan Jones til klubbens hjemmeside.
Charlton oplyser, at Kaminski har fået en treårig aftale.
32-årige Kaminski var lånt ud til FC København i sæsonen 2015/16.
Kaminski nåede at notere sig for otte kampe i FCK.

Charlton
Luton
Championship
































