Wright-familien har med først angriberen Ian Wright og sidenhen hans sønner Bradley og Shaun Wright-Phillips været et navn i engelsk fodbold i mere end 30 år.
Søndag eftermiddag kunne de således koble nok en generation på, da Shauns søn D'Margio Wright-Phillips fik seniordebut for Stoke - og det endda en god en af slagsen.
Den 20-årige angriber spillede 72 minutter, og det var nok til, at han efterfølgende kunne lade sig kåre som kampens spiller i et opgør, som Stoke vandt med 2-0 ude over Hull.
Wright-Phillips tegnede sig hverken for mål eller assist, som blev leveret af først Jacob Brown i det 22. minut og sidenhen Tom Ince efter 50 minutters spil. Begge oplæg stod Sam Clucas for.
Sejren sender Stoke op på en ottendeplads, med de playoff-givende placeringer indenfor rækkevidde, mens Hull så småt ser nedrykningszonen komme tættere på fra deres 19. plads.