Victor Kristiansen skal forsøge at få karrieren tilbage på rette spor.
Han er skiftet til Panathinaikos på en lejeaftale frem til næste sommer, og han kommer med en svær tid i Leicester i bagagen.
I sidste sæson spillede Kristiansen blot fem kampe i Championship grundet flere knæskader, mens Leicester til sidst også endte med at rykke ned i League One.
En oplevelse, som har sat sig hos Kristiansen.
- Sidste sæson lærte mig, hvor hurtigt alt kan ændre sig i livet. I det ene øjeblik kan du flyve, og i det næste skal du rejse dig fra jorden igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Uanset hvad der skete for mig, synes jeg, jeg var rigtig god til at holde mig til min plan og til det hårde arbejde. For jeg ved, at det er den eneste måde.
- Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Jeg tror, jeg kom ud af det hele endnu stærkere, med mere erfaring og klar til at skabe succes i den her klub, siger Victor Kristiansen ifølge Nova Sports.
Nu venter der en anden verden for den danske back, som ikke længere skal kæmpe om nedrykning, da man i den græske storklub i stedet har ambitioner om toppen af ligaen.
Victor Kristiansens skifte kan ende med at blive permanent, da Panathinaikos har sikret sig en købsoption med i lejeaftalen.

Leicester
Panathinaikos
Championship

































