Fredag blev det officielt, at Melker Widell skifter til Swansea, men lejes tilbage til AaB resten af sæsonen.
Den svenske midtbanespiller glæder sig meget til fremtiden.
- Det bliver fantastisk. Jeg er super spændt og glad for at skrive under med Swansea, siger Widell til Swanseas hjemmeside.
- Jeg har kendt til klubben, siden at jeg var et barn. Der var nogle ikoniske Swansea-spillere. Da vi var børn, plejede vi at løbe rundt og kopiere Michus jubelscene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da klubbens navn kom op, vidste jeg med det samme, at jeg var interesseret, lyder det fra Melker Widell.
Michu scorede 18 mål i Premier League-sæsonen 2012/13 som angriber på Michael Laudrups Swansea-hold, der vandt den engelske ligacup.
Swansea ligger aktuelt nummer 17 i Championship.

AaB
Swansea
Championship

































