





0-6.
GAIS fik i den grad ørerne i maskinen, da man torsdag aften besøgte Right to Dream Park i Farum.
Det var tilsyneladende svært at kapere for en del af de mange svenskere, der havde taget turen over på den anden side af Øresund for at se fodbold.
FC Nordsjælland bekræfter således over for Bold, at der undervejs i opgøret blev begået hærværk på udebaneafsnittet.
- Det er korrekt, at der var uro og hærværk på udebaneafsnittet undervejs i gårsdagens europæiske kvalifikationskamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I forlængelse af det vil FC Nordsjælland tage de relevante skridt og har i skrivende stund ikke yderligere at tilføje, lyder i et skriftligt svar fra Superliga-klubben.
Bold har rettet henvendelse til Nordsjællands Politi, der i skrivende stund ikke er vendt tilbage.
Torsdagens knusende sejr til FC Nordsjælland betyder, at Superliga-klubben nu møder islandske Valur i næste runde af Conference League-kvalifikationen.
Første opgør løber af stablen på vulkanøen torsdag den 6. august, mens Right to Dream Park danner ramme om returen en uge efter.


FC Nordsjælland
GAIS
ECL-kval



























