
FC Nordsjælland måtte torsdag se sig slået 0-1 til GAIS i Conference League-kvalifikationen.
Ifølge anfører Tobias Salquist var nordsjællænderne især dårlige i kampens begyndelse, mens det blev bedre, som opgøret skred frem.
Derfor satser han også på, at præstationen bliver bedre i returkampen på Right to Dream Park om en uge.
Det fortæller han ifølge FCN's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi spiller dårligt i første halvleg. Vi får ikke presset dem godt nok, og vores spil hænger ikke så godt sammen. Men jeg synes, at vi kommer ud til anden halvleg med et meget bedre udtryk, siger Salquist og fortsætter.
- Returopgøret bliver en anden kamp. Der var meget bedre takter i anden halvleg, så det skal vi starte kampen med. Vi må ikke starte som vi gjorde i dag, så det er med at tage det gode udtryk fra anden halvleg med videre til returopgøret, siger stopperen.
Returkampen mellem FCN og GAIS spilles på torsdag med kickoff 19.00.

FC Nordsjælland
GAIS
ECL-kval




























