2025-08-14 21:24:23

Magisk comeback: Brøndbys 10 mand gjorde det

Trods et tidligt rødt kort til Clement Bischoff vandt Brøndby 4-0 over Vikingur Reykjavik og er videre til Conference League-playoff, hvor Strasbourg venter. Nicolai Vallys og Filip Bundgaard scorede to hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

BIF

4 - 0

VIK

18'
00
Clement Bischoff
Rødt kort
45'
10
Nicolai Vallys
Mål
53'
20
Nicolai Vallys
Mål
57'
30
Filip Bundgaard
Mål
71'
40
Filip Bundgaard
Mål

Gigantiske frustrationer udviklede sig torsdag aften til kæmpe eufori på Brøndby Stadion.

De blå-gule havde i den grad ryggen mod muren efter den pinlige indsats i udekampen mod Vikingur Reykjavik, der endte hele 3-0 til islændingene.

Og det startede helt forfærdeligt for Frederik Birks mandskab i returkampen på Vestegnen.

For efter en indledning med optræk til Brøndby-chancer blev Clement Bischoff præsenteret for et rødt kort, fordi han kom til at træde direkte ned på en modstander.

Herfra boblede frustrationerne på stadion.

Brøndby følte sig bortdømt i flere situationer, og særligt Daniel Wass virkede enormt frustreret.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Magisk comeback: Brøndbys 10 mand gjorde det
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med syv minutter til pause ramte Marko Divkovic stolpen, og måske var det med til at tænde et håb.

Håbet voksede i de døende momenter af første halvleg.

Mats Köhlert smækkede et knaldhårdt indlæg ind i knolden på Nicolai Vallys, der stærkt styrede bolden i mål til 1-0. Fremragende måde at gå til pause.

Stadion gik amok
Med fornyet tro på comebacket kom Brøndby godt ud til anden halvleg, der blot var otte minutter gammel, før det blev 2-0.

Endnu en gang var Vallys på pletten – denne gang efter et indlæg fra Sean Klaiber, som han flugtede i mål.

Og tre minutter senere gik tilskuerne fuldstændig amok, da Filip Bundgaard scorede til 3-0 efter fremragende forarbejde af Vallys og Köhlert.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby pressede på, og Bundgaard blev med 20 minutter tilbage også dobbelt målscorer med en fornem, flad afslutning fra kanten af feltet.

4-0 og Brøndby på vej videre.

Nicolai Vallys fik egentlig bolden i mål til 5-0, men scoringen blev annulleret for en snæver offside.

Trods annulleringen holdt Brøndby hjem og kan nu glæde sig til at møde franske Strasbourg i playoff om en plads i Conference League-ligaspillet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

BIF

4 - 0

VIK

18'
00
Clement Bischoff
Rødt kort
45'
10
Nicolai Vallys
Mål
53'
20
Nicolai Vallys
Mål
57'
30
Filip Bundgaard
Mål
71'
40
Filip Bundgaard
Mål
Annonce

168 kommentarer

Se kommentarer
Annonce