Bo Henriksen og Mainz har fået en træls optakt til aftenens kamp mod Rosenborg i Conference League-kvalifikationen.
På det sociale medie X skriver den tyske klub, at deres spillerbus har været udsat for hærværk.
- Desværre må vi bekræfte, at tre af dækkene på vores holdbus blev hårdt beskadiget på grund af hærværk.
- Vi gør alt for at få bussen klar igen inden i aften, skriver klubben.
Det tyske medie Bild skriver, at sagen efterforskes af politiet.
Mainz' kamp mod Rosenborg fløjtes op klokken 18.00.
Returopgøret spilles om en uge - den samlede vinder kvalificerer sig til Conference League-ligaspillet.
Leider müssen wir bestätigen, dass drei der Reifen unseres Mannschaftsbusses durch Vandalismus schwer beschädigt worden sind. Wir versuchen alles, um den Bus bis heute Abend wieder fit zu bekommen. pic.twitter.com/vdBNsuF5Cq
— 1. FSV Mainz 05 (@1FSVMainz05) August 21, 2025


Mainz 05
Rosenborg
ECL-kval




































