2026-08-13 21:16:51

Valur blev kørt rundt af FCN: Skulle have brugt løbesko

Valur-keeper Frederik Schram havde regnet med, at man ville få det svært på kunstgræsset mod FC Nordsjælland, hvor man i torsdagens opgør endte med at tabe 0-5.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCN

5 - 0

VAL

5'
10
Hjalte Boe Rasmussen
Mål
45'
20
Villum Berthelsen
Mål
62'
30
Markus Walker
Mål
72'
40
Lamine Sadio
Mål
74'
50
Levy Nene
Mål

Man forstår godt, hvis Valur-spillerne er rundtossede efter torsdagens nederlag mod FC Nordsjælland i Conference League-kvalifikationen.

Det islandske mandskab var i store problemer og blev i store perioder kørt rundt af FC Nordsjællands spillere, som var flyvende og i decideret målhumør.

Farum-klubben endte med at vinde kampen med hele 5-0, og derfor havde Valur-keeper Frederik Schram et kedeligt gensyn med Danmark.

Schram er født i Danmark og har tidligere spillet for klubber som B.93, OB, FC Vestsjælland, FC Roskilde, Sønderjyske og Lyngby Boldklub.

Schram fortæller til Viaplay efter kampen, at han derfor havde regnet med en svær kamp for Valurs vedkommende.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Valur blev kørt rundt af FCN: Skulle have brugt løbesko
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg har spillet her en del gange som U19-spiller og i reserveholdsligaen. Så jeg ved godt, at man nogle gange skal finde løbeskoene frem i stedet for fodboldstøvlerne, da det ikke er meget, som man rører bolden. Det var det heller ikke for os i dag.

- Det var sådan et kampbillede, som vi lidt havde frygtet. Vi havde håbet på 0-0 til pausen, så vi havde et resultat at spille for i anden halvleg. Men det lykkedes slet ikke, siger Frederik Schram til Viaplay.

Han tilføjer desuden, at Valur simpelthen blev kørt ud af brættet i anden halvleg, og derfor endte det i en ydmygelse af islændingene.

Valur er nu ude af jagten på Europa, mens FC Nordsjælland er klar til playoff-runden i kvalifikationen til Conference League.

Her skal FC Nordsjælland møde vinderen af kampen mellem St. Gallen og Sheriff Tiraspol.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCN

5 - 0

VAL

5'
10
Hjalte Boe Rasmussen
Mål
45'
20
Villum Berthelsen
Mål
62'
30
Markus Walker
Mål
72'
40
Lamine Sadio
Mål
74'
50
Levy Nene
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce