




Chelsea viste sig at være for stærke for Djurgården i Stockholm torsdag aften.
4-1 vandt London-klubben, men efter kampen havde Marc Cucurella ros tilovers for den 21-årige nordmand Tobias Gulliksen.
- Jeg synes, at nummer 16 var vældigt god. Han spillede virkelig godt og lavede en assist.
- Han er en dygtig spiller og viste, at han har meget kvalitet, siger Cucurella ifølge Fotbollskanalen.
Gulliksen blev naturligvis spurgt til det.
- Lige nu betyder det ikke så meget. Det blev en sværere kamp, end jeg havde tænkt og håbet på. Men de er et godt hold, og vi gjorde vores bedste.
- Hvis vi skulle have en chance, så havde vi brug for en toppræstation fra alle, siger Tobias Gulliksen.
Sådan gik det ikke, så nu skal Djurgården levere et sandt mirakel på Stamford Bridge, hvis ikke semifinalen skal blive endestationen for den flotte Conference League-kampagne.


Chelsea
Djurgården
Conference League



































