2024-11-06 15:38:47

FCK må undvære skadet Robert Silva

FC Københavns 19-årige brasilianer Robert Silva er ikke i spil til torsdagens Conference League-kamp mod Istanbul Basaksehir, mens Elias Achouri til gengæld er tilbage i truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

Der kommer ikke brasiliansk tryllestøv i Parken torsdag aften. 

FC Københavns 19-årige dribler Robert Silva er således ikke blevet sin skade kvit, og han er derfor ikke i spil til Conference League-opgøret mod Istanbul Basaksehir. 

Det oplyser cheftræner Jacob Neestrup på onsdagens pressemøde, hvor en anden kantspiller til gengæld meldes klar. 

- Elias Achouri er med i truppen i morgen (torsdag, red), og Silva er ikke med. Men det udelukker ham ikke fra at være med søndag, lyder det fra FCK-chefen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -FCK må undvære skadet Robert Silva
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Robert Silva startede inde i mandagens 2-2-kamp mod Silkeborg, men var ude for et solouheld og måtte udgå af Superliga-opgøret. 

Nu misser han torsdagens vigtige europæiske brag, hvor FC København skal forsøge at hente sin første sejr efter et nederlag og en uafgjort i de to første runder af ligaspillet. 

Derefter venter AGF søndag på Ceres Park.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce