2022-05-25 22:57:37

Roma snupper første Conference League-titel

AS Roma kan kalde sig for Conference League-vindere, efter de onsdag aften slog Feyenoord med 1-0 i finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - finale

FT

ROM

1 - 0

FEY

32'
1 0
Nicolo Zaniolo
Mål

Italienske Roma og hollandske Feyenoord krydsede klinger i Conference League-finalen onsdag aften.

Air Albania Stadium i Tirana dannede rammerne for finalen, der er den første af slagsen i den europæiske turnering, der er blevet indført i 2021/22-sæsonen.

Feyenoord kom bedst fra start i opgøret, hvor de lykkedes med at presse Roma højt. 

Italienerne kom dog bedre med efter ti minutters spil, hvor der endnu ikke havde været nogen nævneværdige chancer.

Jose Mourinhos tropper led dog et stort tab, da Henrikh Mkhitaryan måtte lade sig udskifte i det 18. minut grundet en skade. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Roma snupper første Conference League-titel
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Herefter var det igen Feyenoord, der forsøgte at lægge et højt tryk på Roma, der accepterede situationen og i stedet lurede på muligheden for at slå kontra.

Roma lykkedes med at komme frem over stepperne, og det førte til en 1-0-scoring efter 32 minutter spil, da offensivprofilen Nicolo Zaniolo modtog bolden i Feyenoord-feltet og vippede den ind i netmaskerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Feyenoord var kort før pausen tæt på at få udlignet, men Rui Patricio viste klassen og fik afværget i Roma-målet.

Stillingen var således 1-0 til Roma ved pausefløjt.

Hollænderne kom ud til anden halvleg som lyn og torden, og efter bare seks minutters spil, havde de allerede haft to store chancer, der begge blev forhindret i at gå i mål af træværket.

Især den sidste af de to afslutninger var flot. 22-årige Tyrell Malacia hamrede bolden af sted, men Rui Patricio fik altså pareret den ud på stolpen, hvorfra bolden strøg videre ud til hjørnespark.

Roma trak sig længere og længere tilbage på egen banehalvdel som anden halvleg skred frem, og det betød, at Feyenoord var klart mest på bolden.

Det var kun i glimt, at Roma drev bolden frem på hollændernes banehalvdel, og i de fleste af tilfældene var det i forsøg på at slå kontra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Feyenoord var i flere omgange tæt på at skabe den helt store chance, som holdet havde brug for at få udlignet. 

Men Roma-defensiven var konsekvente, når det gjaldt. I det 81. minut var Cyriel Dessers eksempelvis tæt på med et fint skud, der dog blev blokeret på vejen mod Roma-målet.

Romas midtbanespiller Lorenzo Pellegrini var på spil i det 86. minut, men hans afslutning blev reddet af Justin Bijlow i Feyenoord-målet.

I kampens døende minutter kastede Feyenoord alt frem i håbet om at få udlignet. Roma var dog gode til at få fat i kuglen og trække tiden, og derfor blev det ikke til flere mål.

Dermed trak Roma sig sejrrigt ud af opgøret og kan således kalde sig for Conference League-vindere i 2021/22-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - finale

FT

ROM

1 - 0

FEY

32'
1 0
Nicolo Zaniolo
Mål

35 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0