Silkeborg står torsdag aften over for en stor opgave.
Kent Nielsens tropper møder Premier League-holdet West Ham, som har vundet rub og stub i Conference League i denne sæson.
Men selvom holdet fra London er ubesejret, så har Ben Johnson alligevel stor respekt for Silkeborg.
- Silkeborg er et fantastisk hold. Vi spillede mod dem på deres stadion, og de gav os en ekstremt god kamp.
- Vi ved, at det bliver en svær kamp. Vi kommer ikke halvhjertet ud til opgøret. Vi kommer for at spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De har gode individuelle spillere. De har fået gode sejre over FCSB. Disse ting sker ikke regelmæssigt, så vi ved, at vi skal være på tæerne, siger han på et pressemøde.
Mens West Ham allerede er videre fra gruppespillet, så er alt stadigvæk muligt for Silkeborg.
De er med to runder tilbage på andenpladsen i gruppen, men de er tæt forfulgt af Anderlecht, der har to point mindre.


Silkeborg IF
West Ham
Conference League



































