2024-07-16 09:17:00

CONMEBOL fralægger sig ansvar: Bad dem teste proceduren

Det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, fralægger sig ansvaret for indgangskaosset før Copa America-finalen i Miami og skyder i stedet skylden på myndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvis skyld var det egentlig, at indgange blev stormet på Hard Rock Stadium i Miami forud for Copa America-finalen natten til mandag dansk tid?

Ikke det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, hvis man spørger dem.

I en officielt udmelding skriver de, at de var underlagt de regler, som blev fastsat af myndighederne omkring stadion.

- I betragtning af denne situation var CONMEBOL underlagt de beslutninger, der blev truffet af myndighederne ved Hard Rock Stadium, i overensstemmelse med det kontraktlige ansvar, der er fastsat for sikkerhedsoperationen, skriver fodboldforbundet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa America -CONMEBOL fralægger sig ansvar: Bad dem teste proceduren
Foto: Maddie Meyer/AFP/Ritzau Scanpix

Desuden nævner forbundet, at de forsøgte at få disse myndigheder til at teste proceduren inden finalen mellem Argentina og Colombia.

- Ud over de bestemmelser, der er fastsat i nævnte kontrakt, anbefalede CONMEBOL de nævnte myndigheder, at de testede procedurer i tilfælde af en stor kamp som denne, og det blev IKKE taget i betragtning, slår CONMEBOL fast.

Finalen endte med en sejr på 1-0 til Argentina efter forlænget spilletid, hvor Inters Lautaro Martinez afgjorde kampen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce